UV-JAGT & SAFARI

  • Møns Klint, Rungsted Havn eller Storebæltsbroen
  • 4 timer
  • dansk, engelsk, norsk, svensk eller tysk

Undervandsjagt med harpun

Oplev en helt ny verden under havoverfladen.

Under vandet gemmer der sig en verden, som de færreste har oplevet på tæt hold. På vores tur tager vi dig med under overfladen og introducerer dig til undervandsjagt i trygge og naturskønne omgivelser.

Turen er både for dig, der er nysgerrig på livet under vandet, og for dig, der gerne vil lære mere om undervandsjagt og muligheden for selv at skaffe mad fra hav til bord.

Hvad lærer du på turen?

Du bliver introduceret til udstyret og de grundlæggende teknikker inden for undervandsjagt. Vi arbejder blandt andet med:

  • Brug af UV-jagtudstyr
  • Teknikker til at holde vejret og spare på energien i vandet
  • Sikkerhed og regler for undervandsjagt
  • Hvordan vi jager sikkert sammen
  • Sankning fra havbunden
  • Fangst og håndtering af fisk
  • Filetering af den fisk, du selv har fanget

Der er fokus på både oplevelsen, sikkerheden og respekten for naturen. Du behøver ikke have erfaring med undervandsjagt for at deltage.

Vi afholder ture flere steder på Sjælland og øerne

Vores undervandsjagt og undervandssafari finder sted på forskellige lokationer på Sjælland og øerne, så du kan vælge den tur, der foregår nærmest dig.

Vi afholder blandt andet ture ved:

  • Storebæltsbroen
  • Rungsted Havn
  • Møns Klint

Ud for datoerne til højre på bookingsiden kan du se, hvilken lokation den enkelte tur afholdes på – og dermed finde den dag, hvor vi er nærmest dig.

Den præcise placering kan blive justeret afhængigt af vind, vejr og forholdene i vandet. Vejret kan også have betydning for turens varighed. Vi vælger altid lokation med fokus på sikkerhed og den bedst mulige oplevelse.

Ved ture fra Klintholm Havn kan der være mulighed for fælles transport i Land Rover fra havnen til dagens spot.

Dette er inkluderet

  • Komplet UV-jagtsæt – husk at oplyse din størrelse ved booking
  • Instruktion og undervisning
  • Forplejning – husk at oplyse eventuelle allergier

Se størrelsesguide på dragt.

1 - S

2 - M

3 - L

4 - XL

5 - XXL

6 - XXXL

Praktisk information

Husk at købe fisketegn inden turen:
https://fisketegn.dk/

Børn og unge under 18 år må ikke jage med harpun, men kan i stedet få mulighed for at benytte spyd, hvor det er tilladt og forsvarligt.

Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere.

Få dage før turens afholdelse, vil du modtage et link med rette lokation, huskeliste, turbeskrivelse samt vores regler og vilkår for deltagelse.

Vi håber, du har lyst til at tage med os under overfladen og opleve en side af den danske natur, som de færreste får mulighed for at se.

Dette er inkluderet

Fuldt udstyret UV-jagt sæt (oplys om størrelse)

Se størrelses guide:
https://sportsbutikken.dk/omer/

Frokost (oplys om allergier)

Kaffe, te og saft

Praktisk information

  • Husk eget håndklæde
  • Aldersgrænse minimum 13 år, i følge med en voksen
  • Fisketegn

Placering

Kommende datoer

Se alle datoer

PAATUR

PAATUR skaber unikke outdoor-oplevelser for alle, der elsker naturen.

Vi samler mennesker i fællesskab omkring kajak, kano, vandring, klatring, spearfishing, friluftsliv og teambuilding. Med ruten, udstyret og stemningen på plads gør vi naturen til det vigtigste rum for læring…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 1.199 kr.Book nu